Kirkeistandsættelses-ordningen

Kirkeistandsættelses-ordningen 2024 er nu åben

Ansøgningsfrist 1. marts 2024

Kirkeistandsættelsesordningen giver i 2024 ca. 23,8 mio. kr. i støtte til istandsættelsesprojekter i landets kirker fra staten. Støtten udgør 35 % af projektets samlede omkostning, dog maksimalt 3,5 mio. kr.

Kriterier for tilskud
I vurderingen af istandsættelsesprojekterne lægges der vægt på kirkens kulturhistoriske betydning og bevaringsværdighed for eftertiden. For at komme i betragtning til tilskud, skal projektet ud fra en antikvarisk vurdering skønnes at være enten af enestående national betydning eller enestående lokal betydning. Kirkeministeriet beslutter, hvilket projekter der skal tilgodeses. Nationalmuseet bistår med vurderinger af de enkelte ansøgere i forhold til kriterierne.

Ansøgningsprocedure
Det er et krav, at projektet er godkendt af en folkekirkelige myndighed, typisk stiftsøvrigheden – principgodkendelser er ikke nok. Dokumentation for godkendelsen skal indsendes sammen med et udfyldt ansøgningsskema samt budget.

Ansøgningen samt relevante bilag skal sendes elektronisk til km@km.dk . Valgmenigheder, kommuner o. lign. kan ikke søge ordningen, der er målrettet folkekirkens kirker og kirkegårde. 

Ansøgningsskema og yderligere information om ordningen kan findes under vejledninger på FIN. Kirkeistandsættelsesordningen ligger under kapitel 4.1. Du kan komme til vejledningen ved at klikke her.

Eventuelle spørgsmål kan frem til den 25. februar rettes til Ingeborg Grynderup, ilig@km.dk

Ansøgningsfrist til Kirkeistandsættelsesordningen 2024 er d. 1. marts 2024.

Inspiration til ansøgning
I 2023 støttede Kirkeistandsættelsesordningen 18 projekter.

Ved ansøgningsfristens udløb 1. marts 2023 var der indkommet i alt 24 ansøgninger til kirkeistandsættelsesordningen. Af de 24 projekter blev det besluttet, at der skulle gives støtte til de 18 mest trængende ansøgere. Disse projekter blev udvalg på baggrund af deres enestående betydning både nationalt og lokalt. Udvælgelsen skete i samarbejde med Nationalmuseet, og deres begrundelse for udvælgelse kan ses i følgende dokument.

Hvordan vurderes ansøgninger?

For at kunne komme i betragtning til tilskud, skal istandsættelsesprojektet opfylde en række krav. 

Det er en betingelse for at opnå tilskud, at projektet når der gives tilsagn ikke er igangsat, og desuden skal projektet for at få udbetalt tilskud, være færdiggjort senest tre år efter tilsagnet gives.

Det er et krav, at projektet er godkendt af stiftsøvrigheden eller hvis kirken er under 100 år gammel anden relevant myndighed, og der skal sammen med ansøgningsskemaet indsendes et budget samt dokumentation for ovenstående godkendelse. Skemaet er udformet som et word-dokument, og kan enten udfyldes elektronisk eller printes og udfyldes i hånden. Der var i den gamle ordning et bestemt skema til budgettet, men dette er afskaffet, og budgettet vedhæftes således i den form menighedsrådet har det liggende.

Der gives tilskud til istandsættelsesprojekter af både enestående national og lokal betydning. En nærmere definition af kriterierne, og hvordan projekterne bedømmes herefter, er beskrevet nærmere nedenfor.

Det skal bemærkes, at der ikke gives tilskud til følgende udgifter:

 - Arbejde vedrørende kirkegården, herunder kirkegårdsmure, -hegn og -låger, medmindre disse er registreret som bevaringsværdige. 

- Arbejde vedrørende ligkapel, toilet og redskabsrum.

- Arbejde vedrørende haveanlæg og parkeringsplads.

- Varme-, ventilations- og befugtningsanlæg, herunder jord- og bygningsarbejde samt tilslutningsafgift til elværk/fjernvarmeforsyning.

- Orgel/harmonium og klokker samt tilbehør og bygningsarbejde hertil.

- Elinstallationer, herunder bygningsarbejder hertil. - Belysningslegemer

- Tunghøreanlæg

- Hynder, tæpper, løbere og andre tekstiler.

- Uforudsete udgifter, der vedrører ikke tilskudsberettigede udgifter. - Arkitekthonorar, der vedrører ikke tilskudsberettigede udgifter.

- Arkitektudlæg, der vedrører ikke tilskudsberettigede udgifter.

- Ingeniørhonorar, der vedrører ikke tilskudsberettigede udgifter.

- Ingeniørudlæg, der vedrører ikke tilskudsberettigede udgifter.

- Havearkitekthonorar, der vedrører ikke tilskudsberettigede udgifter.

- Havearkitektudlæg, der vedrører ikke tilskudsberettigede udgifter.

- Øvrige omkostninger, der vedrører ikke tilskudsberettigede udgifter.  

 

Kriterier for udvælgelse  

Når ministeriet har modtaget ansøgningerne, sendes disse videre til Nationalmuseet, der bistår med en vurdering af projektet, samt projektets nødtrang for støtte. Nationalmuseets vurdering ligger til grund for ministeriets beslutning om, hvilke projekter der skal modtage støtte. 

Konkret kan der gives tilskud til et projekt, hvis det ud fra en antikvarisk vurdering skønnes at være af enten enestående national eller lokal betydning.  

Bedømmelsen af de indsendte projekter beror i hvert enkelt tilfælde på en nøje afvejning af, hvilket sted eller emne, der er tale om, i forhold til det aktuelle projekts indhold og karakter.  

 

Enestående national betydning  

Projekter er af national betydning, hvis kirkebygningen eller dele af inventaret repræsenterer et enestående og umisteligt eksempel på den fælles danske kulturarv. Under denne gruppe må især regnes kirker, hvor helheden af bygningen, inventaret og eventuelt andet udstyr (som kalkmalerier og gravminder) hæver stedet op over det sædvanelige. 

Der kan dog også være kirker, hvor et enkelt element er så vigtigt for den danske kultur og selvopfattelse, at hele stedet på denne baggrund må karakteriseres som værende af enestående national betydning. Til gruppen må endvidere henføres kirker, hvori der enten i helheden eller i enkelte dele er bevaret træk af grundlæggende national, videnskabelig betydning.  

 

Enestående lokal betydning 

Projekter er af lokal betydning, hvis kirkebygningen står som et fikspunkt i lokalområdets kulturhistorie og indeholder udsagn om menneskelig skaben og kunstnerisk formgivning af væsentlig betydning for forståelsen af netop dette områdes eller regions særpræg. Der må herunder også tages hensyn til kirkens repræsentative karakter og til, hvordan bygningen fremtræder i forhold til sine omgivelser. For kirkens enkeltelementer gælder de samme forhold som ovenfor, blot på det lokale/regionale plan.