Gudstjeneste i Tibirke JvB

kl. 19:00

Jeanne von Benzon

Skærtorsdagsaften i Vejby og Tibirke Kirker -  samt lidt om Skriftemålet Menigheden i Tibirke har ønsket, at vi skal gå tilbage til den lidt senere gudstjeneste, så i år bliver det kl. 19.00 i Tibirke Kirke og i Vejby Kirke kl. 17.00. I Vejby kan man, efter tilmelding, derfor nå ned efter gudstjenesten og deltage i den Fælles Skærtorsdagsspisning i Sognegården. Skærtorsdagsaften fejrer vi nadverens indstiftelse i begge kirker. Vi mindes under taksigelse Kristi forestående korsdød, og lovpriser opstandelsens forløsende virkning, og vi ihukommer Kristi frelseshandling for os. I nadveren forkynder vi Frelserens nærvær i brødet og vinen til syndernes forladelse og nyt liv. Ved begge gudstjenester vil der være Skriftemål, med mulighed for at deltage i dette. Skriftemålet ligger inden nadveren, og foregår på samme måde ved, at man knæler ned ved alteret, lytter til præstens skriftebøn, og ved håndspålæggelse modtager sine synders forladelse. Påskens gudstjenester er et oplagt sted at huske på dette, for der er desværre ikke så megen skriftemålspraksis tilbage i vores protestantiske kirke i Danmark og mange tror, fejlagtigt, at skriftemålet helt er afskaffet i den lutherske kirke, men Luther bevarede netop skriftemålet, dog ikke længere som et sakramente. Måske hænger den sparsomme brug af skriftemålet sammen med den forståelse af syndsbegrebet som har udviklet sig gennem årene i kirken, nemlig den radikale forståelse af, at mennesket som en synder i bund og grund virker frastødende. Men ser man mennesket som skabt, faldet OG OPREJST igen, så er der skabt et rum og ikke mindst en frihed for at tale om synd og skyld igen. Også selvom vi lever i en tid, hvor skyldbevidstheden er i tilbagegang, så må vi se i øjnene, at vores livsforhold ofte kan være ret så kompliceret og at vi, mindre eller mere i dag, har det med at løbe fra vores skyld. At vi ikke er så fejlfrie som vi gerne vil give udtryk for. I skriftemålet holder mennesket op med at flygte fra sin skyld, og tør se den direkte i øjnene, og lægge den, som ved gudstjenesten, i vort hjertets bøn og stilhed frem for Gud ved alteret. Vi kan kalde det hjertets skriftemål, idet vi også i vores Lutherske kirke yderligere har to former for skriftemål, nemlig det Fælles Skriftemål i gudstjenesten og så det Private Skriftemål, hvor man har en ”Skriftefader,” et medmenneske med tavshedspligt, fx en præst, og har en samtale om det, der tynger ens samvittighed. Skriftemålet var vigtigt for Luthers forståelse af sjælesorg, og vigtigt på vejen mod Kristi efterfølgelse. Kernen i Skriftemålet er tilsigelsen af vores synders forladelse – tilsigelsen af evangeliet. ”Hvad vort hjerte fordømmer os for, er Gud større end vort hjerte og kender alt.” (1 Joh Brev 3;20) Jeanne von BenzonSognepræst